Aeronaut er en pilot, der flyver et luftfartøj, der er lettere end luften, dvs. en luftballon eller et luftskib. Ordet stammer fra græsk, hvor aer betyder luft og nautes betyder sømand, og især tidligere talte man da også om luftsejlads, når det drejede sig om flyvning med luftballoner og luftskibe.