Abrikosblomme, Prunus domestica, sort af blomme, som har været kendt i Danmark i mere end 200 år. De middelstore frugter er kanariegule og har røde pletter på solsiden. Blommerne modner i første halvdel af september, frugtkødet er saftigt og slipper stenen ligesom abrikoser. Betegnelsen abrikosblomme anvendes undertiden om Prunus simonii.