Zsigmond Móricz, 1879-1942, ungarsk forfatter. Han stammede fra en bondefamilie og studerede først teologi ved de reformerte kollegier i Sárospatak og Debrecen, senere jura.
Han levede som journalist i Budapest og blev med novellesamlingen Syv Kreuzere (1910) en central figur i den såkaldt populistiske bevægelse, der talte for en forbedring af landbefolkningens kår og betragtede bonden som grundlaget for den ungarske nation.
I de naturalistiske romaner Det snavsede guld (1911) og Faklen (1917) samt antikrigskortromanen Arme mennesker (1917) skærpedes hans samfundskritik, og han engagerede sig i den ungarske rådsrepublik i 1919.
I mellemkrigsårene fortsatte Móricz sin kritik af landadelen i sine fortællinger og i romanen En lummer sommerdag (1929). Den historiske romantrilogi Transsylvanien (1921-34) forfølger samme tematik, selvom handlingen er henlagt til 1600-t.
Móricz var en tid medredaktør af tidsskriftet Nyugat ('Vest') og grundlagde i 1939 det populistiske tidsskrift Kelet népe ('Østens folk').
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.