Zeusstatuen i Olympia

Zeusstatuen i Olympia. Kobbermønt præget i 100-t. e.Kr. i landskabet Elis på Peloponnes, hvor byen Olympia ligger. Det lille møntbillede regnes for den pålideligste gengivelse af Fidias' berømte chryselefantine statue af den tronende Zeus, der holder et scepter og en figur af sejrsgudinden Nike. På græsk står Eleion, dvs. 'eleernes mønt'. Kobbermønten kendes i relativt få eksemplarer; diam. ca. 27 mm. Museo Archeologico, Firenze.

.

Artikelstart

Zeusstatuen i Olympia, et af verdens Syv Underværker og et af billedhuggeren Fidias' berømteste værker. Statuen i træ af den siddende gud var ifølge overleveringen 12 m høj, belagt med guld og elfenben (chryselefantin) og stod i Zeustemplet i Olympia.I 1950'erne fandt man rester af Fidias' værksted i Olympia, som bekræftede statuens datering til ca. 430 f.Kr.

Templet ødelagdes i 426 e.Kr., og statuen blev muligvis ødelagt samtidig. Der findes i dag ingen præcise kopier.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig