Zamboanga, by på Mindanao; hovedbyen for den sydlige del af Filippinerne; 807.100 indb. (2010). Byen ligger yderst på en sydvestvendt halvø af samme navn med tradition for gode forbindelser til hele SØ-Asien. Befolkningen er meget sammensat med kinesiske, malajiske, arabiske og spanske elementer. Den lokale dialekt chavacano er en blanding af spansk og det austronesiske sprog cebuano.