Zakarias' Bog er den 11. af de 12 små profetbøger i Det Gamle Testamente. I kap. 1-8 beskrives religiøse forhold i Juda under det persiske herredømme i ca. 520 f.Kr.

Med udgangspunkt i profeten Zakarias' syv visioner argumenteres der for, at Jerusalems tempel skal genrejses, hvilket skete i 515 f.Kr., og at en ypperstepræst skal indsættes som hersker i Juda. Synerne giver guddommelig legitimation til tempelbyggeriet i en tid, da dette var omdiskuteret (jf. Haggaj), og giver løfte om, at folket skal vende hjem fra landflygtighed. Bogens anden del (Deutero-Zakarja), kap. 9-14, er tilføjet senere.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig