Zackenberg. Landskab fra Tyrolerfjord.

.

Zackenberg Forskningsstation.

.

Zackenberg, dansk fangststation på nordsiden af Young Sund og Tyrolerfjord ca. 25 km nordvest for Daneborg i det nordøstlige Grønland. Den tilhørte oprindelig fangstkompagniet Nanok, hvis fangstfolk anvendte den 1945-1953, men allerede i 1930 blev der bygget en dansk hytte på dette sted. I somrene 1947-1954 var stedet også base for danske Catalina og britiske Sunderland flyvebåde, der herfra forsynede overvintrende ekspeditioner i hhv. Peary Land og Dronning Louise Land med personel og udstyr.

Siden 1997 er Zackenberg desuden en moderne forskningsstation, der ligger i et område med permafrost, som byder på et vidt spektrum af højarktiske landskaber. Her studeres såvel den uberørte natur som de globale langsigtede miljøpåvirkninger. Stationen blev etableret af Dansk Polarcenter, men drives nu af Aarhus Universitet. Stationen har siden 2007 været åben for forskning det meste af sommerhalvåret, men højsæsonen ligger 1/6-1/9.

Forskningsstationens hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig