Yves Ravey

Yves Ravey, er en fransk forfatter. Han debuterede i 1989 og har siden skrevet en snes romaner og nogle teaterstykker. Han spiller på krimigenren, dog uden nogen kriminalinspektør, og anvender en glasklar stil næsten uden psykologi og blottet for dybere betydningslag.

Inden striben af romaner blev Ravey bemærket med Le Drap (2002), en stille kortfortælling om en resigneret død, som uden at være en krimi har et ubønhørligt handlingsforløb. En krimi finder man snart i L'épave (2006), hvor den simple forbryder hurtigt præsenteres for læseren, og selve forbrydelsen åbner for offerets fortid. Derefter har han brugt en model, hvor de mindste tilfældigheder og møder kan få katastrofale følger. Det gælder fx Un notaire peu ordinaire (2013) om en løsladt voldtægtsforbryder, som skaber frygt, men måske er ufarlig, og La Fille de mon meilleur ami (2014), hvor fortælleren inddrages fortælleren i et skummelt familiedrama, som ikke er hans. I Trois jours chez ma tante (2019, dansk Tre dage hos min moster, 2021) er hovedpersonens forhistorie et spændingsskabende moment, ligesom i kortfortællingen Devant la chambre (fransk original og dansk oversættelse, Foran porten, 2017), hvor tilfældets rolle understreges: "Tilfældet fører os ad uventede veje. Vi bliver hver dag ledt mod helvede af tilfældet."

Yves Ravey er blevet sammenlignet med Georges Simenon. Hans lejlighedsvise tilbagegreb til besættelsestiden og brug af tilfældige møder minder om Patrick Modiano, mens den nøgterne stil får ham til at fremstå som en sidste udløber af le nouveau roman. Ravey selv har i et essay fremhævet "gennemsigtighed" som en vigtig egenskab i sine romaner: Teksterne skal fremlægge et hændelsesforløb direkte og uden moraliserende holdninger (Pudeur de la lecture, 2003).