Wolverhampton, engelsk by i West Midlands 25 km NV for Birmingham; 210.300 indb. (2011). Byen har siden 1700-t. været center for jernforarbejdning baseret på kul- og jernmalmforekomster i området; disse udnyttes dog ikke længere. Omkring 2000 er Wolverhampton en industriby, og en stor del af befolkningen kommer fra de tidligere kolonier.