William Sidney Mount, 1807-1868, amerikansk maler. Mount er især kendt for sine folkelivsskildringer, der er blandt de første egentlige amerikanske genremalerier. Motiverne til sine anekdotiske malerier, der ofte indeholder en moralsk lektie, fx om dyderne ved hårdt arbejde, fandt Mount i det landlige liv på Long Island, hvor han slog sig ned i 1837.