William Christopher Zeise, 15.10.1789-12.11.1847, dansk kemiker. Zeise blev i 1817 dr.phil. på en afhandling om alkaliers indvirken på sukkerarter. Forsøgene havde han udført i faderens apotek i Slagelse. I 1820 blev han medhjælper for H.C. Ørsted og leder af de kemiske øvelser i Københavns Universitets nyoprettede kemiske laboratorium i Nørregade, og i 1822 ekstraordinær professor. Zeise var den første danske professor, der havde kemisk laboratorieundervisning som embedspligt. Fra 1829 var han tillige lærer ved Den Polytekniske Læreanstalt.
Zeise fremstillede i 1822 kaliumxanthogenat, og i de følgende år grundlagde han studiet af organiske svovlforbindelser. I 1834 opdagede han thiolerne (R−SH, fx ethanthiol, C2H5SH), der kan opfattes som alkoholer, hvori oxygen er substitueret med svovl. Han udtrykte selv lidt forsigtigt, "at Svovlet her høist sandsynligt udfylder Iltens Sted". Han grundlagde også studiet af metalorganiske forbindelser ved opdagelsen i 1827 af to nye platinforbindelser, som senere fik navnene Zeises salt og Zeises dimer.
Han var den første, der i Danmark arbejdede på at udvikle en kvalitativ analyse af organiske stoffer, og han holdt velbesøgte forelæsninger over dette emne. I 1829 skrev han Udførlig Fremstilling af Chemiens Hovedlærdomme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.