Wat Tyler, Walter Tyler, d. 15.6.1381, engelsk oprørsleder. Under Peasants' Revolt 1381 blev Tyler af oprørere fra Kent valgt til leder 7/6, og han anførte erobringen af Canterbury 10/6, John af Gaunts slot Savoy 13/6 samt London Bridge og Tower 14/6. Ved forhandlinger med Richard 2. på Smithfield 15/6 udbrød der håndgemæng, og Tyler blev hårdt såret. Han blev bragt til St. Bartholomæus' Hospital, hvorfra han blev bortført og halshugget efter ordre fra Londons borgmester.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.