Washingtonkonferencen, konference afholdt 12.11.1921-6.2.1922, hvor ni flådemagter var samlet i Washington, D.C. i bestræbelserne på at bremse en tiltagende flådeoprustning, enes om Kinas integritet samt sikre stabilitet i Stillehavsområdet.

Konferencen resulterede i en række internationale traktater. Bl.a. indgik USA, Storbritannien, Frankrig, Japan og Italien en traktat, som fastfrøs størrelsesforholdet mellem landenes flåder.

Dette medførte også skrotningen af 66 krigsskibe. Trods voksende spændinger mellem Japan og de øvrige stormagter holdt traktaten frem til december 1936, da Japan opsagde sin del af den.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig