Walter Lippmann, 23.9.1889-14.12.1974, amerikansk journalist og forfatter. Han var i 1914 medgrundlægger af tidsskriftet New Republic og dets redaktør indtil 1921. Med baggrund i freudiansk psykologi hævdede han i bogen Public Opinion (1922), at faren for demokratiet ligger i tendensen til at lade politik beherskes af irrationelle strømninger, idet masseopinionen tager form af "stereotyper" med forenklede forestillinger om verden. Fra 1931 var Lippmann knyttet til indflydelsesrige aviser, og hans skeptiske liberale fortolkninger blev en institution i amerikansk politik; han fik Pulitzerprisen for sin klumme to gange, i 1958 og 1952.