Wall Street.

.

Wall Street. Wall Street under Børskrakket 1929.

.

Wall Street, gade på Manhattan i New York City, som bl.a. er hjemsted for en række amerikanske bankers hovedsæder og andre finansielle institutioner samt for New York Stock Exchange, USA's førende børs for handel med værdipapirer.

Selvom andre børser i USA er vokset i betydning, er det fortsat kursnoteringerne i Wall Street, der giver væsentlige informationer om den amerikanske økonomi.

Ved et par lejligheder, i oktober 1929 (se Børskrakket 1929) og oktober 1987, har kraftige kursfald udløst voldsomme tilpasninger også på børser uden for USA, i sidste tilfælde dog kun midlertidigt.

Under den globale Finanskrise, der begyndte i 2007, blev Wall Street lagt for had fra flere sider som symbolsk repræsentant for amerikanske bankers brug af højrisikolån og bankers og investeringsselskabers angivelige grådighed, heraf fra protestbevægelsen Occupy Wall Street.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig