W.K. Wimsatt, William Kurtz Wimsatt, 17.11.1907-17.12.1975, amerikansk litteraturkritiker, en central figur i den amerikanske New Criticism (se nykritik). Sammen med Monroe C. Beardsley skrev han nykritikkens to måske mest indflydelsesrige essays, The Intentional Fallacy (1946) og The Affective Fallacy (1949), trykt i The Verbal Icon (1954), der hævder opfattelsen af det litterære værk som totalt selvberoende.