Vognstyreren fra Delfi, bronzestatue af en kusk i lang dragt, fundet 1896 i Delfi i Grækenland.

Skulpturen er viet af tyrannen Polyzalos fra Gela på Sicilien ca. 470 f.Kr. for at fejre en sejr ved De Pythiske Lege.

Statuen, der er i tidlig klassisk (streng) stil og nu findes på museet i Delfi, stod oprindelig i en vogn og holdt i hænderne en pisk og tømmerne til et firspand, ligeledes i bronze, af hvilket der er fundet rester.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig