Vodafone, britisk mobiltelefonselskab med aktiviteter i en række lande; grundlagt i 1982 som et nationalt mobilradioselskab. Vodafone blev et førende britisk mobiltelefonselskab med GSM-systemet, og selskabet har siden udviklet sig til verdens største mobilselskab.

Denne position er opnået gennem deltagelse i opbygningen af nationale selskaber i andre lande samt overtagelse af det amerikanske globale mobilselskab Airtouch (1999), der året efter blev lagt sammen med Bell Atlantic Corp til Verizon Wireless, og det tyske mobilselskab Mannesmann (2000). Vodafone opererer i 30 lande og har partnerskaber i andre 50 lande, i Danmark med TDC.

I 2012/13 havde selskabet 411 mio. kunder, en omsætning på 44,4 mia. pund og ca. 90.000 ansatte.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig