Artikelstart
Villum Kann Rasmussen, 23.1.1909-24.8.1993, dansk civilingeniør og erhvervsmand. Efter at have arbejdet i glastagsbranchen i en årrække stiftede han i 1941 V. Kann Rasmussen & Co., fra 1983 V. Kann Rasmussen Industri A/S.
Hans store interesse for optimal udnyttelse af dagslyset i boliger og på arbejdspladser førte i 1942 til, at han konstruerede VELUX ovenlysvinduet. Siden udtog Kann Rasmussen mere end 50 patenter.
Kann Rasmussen grundlagde to store almennyttige fonde, Villum Kann Rasmussen Fonden i 1971 (se VILLUM FONDEN) og VELUX Fonden af 1981. I 1991 blev han udnævnt til æresdoktor ved Danmarks Tekniske Universitet.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.