Vilhelm Bissen

Faktaboks

Vilhelm Bissen

Christian Gottlieb Vilhelm Bissen

Født
5. august 1836
Død
20. april 1913

Absalon. Rytterstatue af V. Bissen på Højbro Plads i København. Skt. Nikolai Kirkes spir ses i baggrunden.

.

Vilhelm Bissen. Foto: Fred. Riise.

.

Vilhelm Bissen. Billedhuggeren H.W. Bissen, 1896. Bronze. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Vilhelm Bissen. En nøgen dreng, der sidder og meder, 1856. Bronze. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Artikelstart

Vilhelm Bissen var en dansk billedhugger. Han blev uddannet hos sin far, H.V. Bissen, og på Kunstakademiet i 1853-1857; desuden i Rom i 1857-1863 og i 1866-1867 i Carrara, hvor han studerede marmorteknik. Vilhelm Bissen overtog i 1868 sin fars værksted og fuldførte flere af hans store projekter, fx Frederik 7.s rytterstatue foran Christiansborg Slot (1873).

Selv udførte han flere portrætstatuer, især i København: Grundtvig ved Marmorkirken, Christian 4. ved Nyboder, Caroline Amalie i Kongens Have og Absalon på facaden af rådhuset. Blandt hans mange dyreskulpturer er hejrerne til Storkespringvandet på Amagertorv (1894).

Vilhelm Bissen tog udgangspunkt i den klassiske tradition fra Thorvaldsen, men efter et ophold i Paris omkring 1880 blev han påvirket af naturalismen, som det ses i statuen En Dame (1893, Statens Museum for Kunst).

Med rytterstatuen af Absalon på Højbro Plads i København (1902) brød han traditionen med nyromantisk udtryksfuldhed. Vilhelm Bissen fik stor indflydelse gennem sin lærergerning og ved sine mange tillidshverv. Han var professor ved Kunstakademiet i årene 1889-1908 og dets direktør fra 1902-1905 og 1906-1908.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig