Vestvågøy, den næststørste ø i den nordnorske øgruppe Lofoten; 411 km2, 10.800 indb. (i kommunen, 2005). Den har store terrænforskelle med spidse fjeldtinder og områder med strandflate. Basiserhvervet er fiskeri. Øen havde stor betydning i vikingetiden, og i Borg ligger et vikingemuseum med et rekonstrueret høvdingesæde.