Vestmannaeyjar

Vestmannaeyjar, da. Vestmannaøerne, vulkansk øgruppe ud for Islands sydkyst. Største og eneste beboede ø er Heimaey (13 km², 4142 indb. (2011)). Økonomien er præget af fiskeri og fiskeindustri, mens turismen er i vækst, ikke mindst efter at vulkanudbrud i 1963 (Surtsey) og 1973 (Heimaey) gjorde øerne berømte. Kysterne har stejle klipper med store mængder af havfugle; ægsamling og fuglefangst er en stadig levende tradition. Det er bl.a. æg fra alke og lomvier samt unger af lunder, der leveres til restauranter og delikatesseforretninger på hovedlandet. Æggene samler man ligesom på Færøerne hængende i reb på klippesiderne.

På Vestmannaeyjar er der fundet rester af nogle af Islands ældste bosætninger. I 1627 kom sørøvere fra Nordafrika til øerne, hvor de mishandlede og dræbte over 30 personer og tog 242 mænd og kvinder med sig som slaver. Først i 1900-t. og på baggrund af udviklingen i fiskeriet voksede indbyggertallet for alvor, og Vestmannaeyjarkaupstaður er en af Islands vigtigste fiskeribyer. Den har hyppig skibs- og flyforbindelse til det øvrige Island. Ferskvandsforsyning var længe et problem, men nu kommer både el og vand via 13 km lange, undersøiske ledninger fra Island. Frem til 1990 kunne man producere varmt vand vha. den størknende lava fra vulkanudbruddet i 1973, men nu benyttes elopvarmning.