Veliahøjen, Velia, højdedrag i Rom mellem Capitol, Forumdalen og det lave terræn, hvor Colosseum står. Veliahøjen var i antikken den næststørste (efter Palatinerhøjen) af Roms legendariske syv høje. Størstedelen af højen blev gravet væk i 1932 for at give plads til Via dell'Impero (i dag Via dei Fori Imperiali). Renæssanceanlægget Palazzo Rivaldi og Titusbuen i Forum Romanums sydlige udkant står også på rester af højen.