Varsinais-Suomi, sv. Egentliga Finland, siden 1700-t. betegnelse for det landskab, der oprindelig hed Suomi, og som nu udgør den sydligste del af Länsi-Suomen lääni (Västra Finlands län) i det sydvestlige Finland. Områdets gunstige klimatiske og jordbundsmæssige forhold samt den centrale placering ved vigtige transportveje havde afgørende betydning for den tidlige bosætning i Finland. Mere end halvdelen af arealet er agerjord, og det dannede grundlag for landets ældste kulturbygd. Det var det finske landskab, der tidligst (fra ca. 1150) inkorporeredes i Sverige, og det var herfra, den svenske ekspansion videreførtes. Den biskop, der indsattes, og som fra 1300 havde sæde i Turku (Åbo), var formelt finnernes biskop. Han forblev igennem hele middelalderen eneste biskop i de svenske provinser, hvilket er årsagen til, at navnene Suomi og Finland blev anvendt om hele landet. Området er sammen med Uusimaa fortsat Finlands tættest befolkede og nu også det mest industrialiserede.