Varkaus, by i Norra Savolax, Östra Finlands län; 23.900 indb. (2006). Byen har bredt sig ud over øer, næs og odder, hvor elven Ämmäkoski forbinder søerne Unnukka og Haukivesi på et vigtigt knudepunkt i Saimaa-søsystemet. Alle bykvarterer ligger smukt ved vand, men mange steder domineres udsigten af byens cellulose-, papir- og træindustrier.