Van Dyck-brun er en jordfarve, som blev brugt første gang i 1600-tallet, og som stadig er i brug.

Faktaboks

Også kendt som

kølnerbrun; kasselerbrun

Jordfarven har fået sit navn efter den flamske kunstner Anthony van Dyck, som man mente brugte denne humusjord, der indeholder kulforekomster og brunkul og har en rig brun farve, overfladisk meget lig umbra, i rigelige mængder.

Mange 1600-talskunstnere benyttede denne organiske jordfarve til en første skitsering af motivet, noget, der blandt andet kendetegner Rembrandt van Rijns metode.

De tidlige forekomster af Van Dyck-brun kom fra Köln- og Kassel-regionerne i Tyskland, hvorfor jordfarven også går under navnene kølnerbrun og kasselerbrun. Den brune jord er siden blevet hentet fra forskellige lokaliteter, som hver især kan afvige lidt i farve og sammensætning.

Nogle af pigmenterne under mærket Van Dyck-brun er bituminøse, mens andre var syntetisk fremstillet af kulstof og jernoxidblandinger. Farvestoffet har dårlig lysægthed og falmer under UV-stråling.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig