Umm Dabagiyya, forhistorisk landsby i det nordlige Irak. Fundene stammer fra en tidlig bondekultur (ca. 6500 f.Kr.), som her har haft en sæsonboplads. Lerstensbygningerne bestod dels af små huse med ovne, dels af nogle store, magasinagtige bygninger. De vigtigste løsfund er flintredskaber og en tidlig og forholdsvis simpel keramik.