Uddannelsesstyrelsen, styrelse, der eksisterede i 1998-2011 og hørte under Undervisningsministeriet (fra 2011 Ministeriet for Børn og Undervisning). Uddannelsesstyrelsen varetog uddannelsernes indhold, administration og støtteordninger organiseret i tre hovedafdelinger: Afdelingen for Almene Uddannelser, Afdelingen for Erhvervsrettede Uddannelser og Afdelingen for Uddannelsesstøtte.