Tyskland - forvaltning, Forbundsrepublikkens 16 delstater, Länder, har en vis begrænset lovgivningsmagt; i øvrigt administrerer de den føderale lovgivning. De 16 delstater er inddelt i i alt 29 administrative regioner, Regierungsbezirke.

På niveauet under de enkelte delstater udøves den lokale administration af valgte råd i 426 landdistrikter, Landkreise, og 117 bykredse, Kreisfreie Städte, og under dette niveau igen er der 16.043 kommuner, Gemeinden.

Ifølge tysk tradition har kommunerne en høj grad af autonomi og ansvar mht. administration af skoler, sygehuse, boligområdet, social velfærd, offentlige institutioner og service foruden kulturelle faciliteter mv.

Læs mere om Tyskland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig