Tunesien - forfatning, Republikken Tunesiens forfatning er fra 1959 med ændringer fra 1988. Den lovgivende magt ligger hos et deputeretkammer med 163 medlemmer, hvoraf de 144 vælges for fem år ved simpelt flertal, mens de øvrige 19 fordeles proportionalt blandt de partier, som ikke fik valgt repræsentanter. Præsidenten er statsoverhoved og chef for de væbnede styrker; han vælges ved direkte valg for fem år. Præsidenten udnævner regeringen, som ledes af en statsminister, der er ansvarlig over for præsidenten. Deputeretkammeret kan imidlertid udtrykke mistillid til statsministeren, hvilket medfører regeringens afgang.

Læs mere om Tunesien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig