Faktaboks

Troels Kløvedal

Troels Beha Erichsen

Født
2. april 1943
Død
23. december 2018

Troels Kløvedal. Øerne under vinden fra 1992 blev i 2007 revideret efter endnu en rejse til Indonesien.

.

Troels Kløvedal var en dansk forfatter. Han er bror til Hanne Reintoft og Bjørn Erichsen. Troels Kløvedal sejlede i handelsflåden, før han via højskoleophold og arbejde som scenetekniker fandt en identitet som skrivende skipper på tomasteren Nordkaperen.

I bøger som blandt andet Kærligheden, kildevandet og det blå ocean (1978), Fra Tahiti til Thyborøn (1980) og Øerne under vinden (1992) — om en jordomsejling med skiftende mandskaber — forener han respekt for havets krav om disciplin med forsøg på virkeliggørelse af ungdomsoprørets utopier om bord.

Efter en række blandede sejler- og dagbøger fornyede Troels Kløvedal sin prosa med barndomserindringer i Den tynde hud (1994).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig