Torborg Nedreaas, 1906-1987, norsk forfatter i den psykologisk-realistiske tradition, som udmærker sig ved sine indlevede skildringer af ensomme kvindeskæbner, bl.a. i novellesamlingen Bak skapet står øksen (1945), hvor hun tager "tyskertøserne" i forsvar, og i romanen Av måneskinn gror det ingenting (1947, da. 1951). Torborg Nedreaas' kommunistiske sympatier viser sig i De varme hendene (1952). Som hendes hovedværk regnes opvækstbøgerne om Herdis fra Bergen under 1. Verdenskrig, Trylleglasset (1950), Musikk fra en blå brønn (1960) og Ved neste nymåne (1971).
Torborg Nedreaas
Faktaboks
Torborg Nedreaas
- Født
- 1906
- Død
- 1987
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.