Tonkinbugten, kin. Beibu, vietnamesisk Vinh Bac Bô, lavvandet havbugt ud for Vietnam og Sydkina; farvandet udgør en arm af Det Sydkinesiske Hav og afgrænses herfra af den kinesiske ø Hainan. Bugten er et vigtigt fiskefarvand for de tætbefolkede kystområder. Haiphong i Den Røde Flods delta er den vigtigste havneby.