Toamasina, Tamatave, by på Madagaskars østkyst, landets vigtigste havneby; 179.000 indb. (2001). Herfra udskibes en stor del af Madagaskars landbrugseksport, bl.a. vanilje, kaffe og kryddernelliker. En nyanlagt vej forbinder byen med hovedstaden Antananarivo. Området rammes jævnlig af tropiske cykloner.