Thieme-Becker, egl. Allgemeines Künstlerlexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur Gegenwart, internationalt kunstnerleksikon i 37 bind, grundlagt af Ulrich Thieme (1865-1922) og Felix Becker (1864-1928) og udgivet 1907-50, fra 1923 af Hans Vollmer (1878-1969).
Denne udgav 1953-62 et supplerende kunstnerleksikon i 6 bind.
En ny udgave af værket forberedtes fra 1969 i Leipzig, og første bind udkom 1983. Udgivelsen af de planlagte 80 bind overgik 1991 til forlaget K.G. Saur, hvis navn det nye værk bærer.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.