Theodore H. Maiman, Theodore Harold Maiman, 11.7.1927-5.5.2007, amerikansk fysiker, ansat ved Hughes Research Laboratory i Miami, hvor han i 1960 konstruerede den første laser. Ved hjælp af en rubinkrystal med spejlbelagte endeflader som resonansrum blev glimt af hvidt, inkohærent lys konverteret til en pulserende stråle af monokromatisk, kohærent lys. I 1962 grundlagde Maiman sit eget firma, Korad Corporation, som blev en førende producent af højenergilasere. I 1977 blev han knyttet til TRW Electronics i Californien.
Theodore H. Maiman
Faktaboks
Theodore H. Maiman
- Født
- 11. juli 1927
- Død
- 5. maj 2007
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.