Theodor Eschenburg, 24.10.1904-10.7.1999, tysk politolog. Eschenburg var 1947-71 professor ved universitetet i Tübingen og rektor sammesteds 1961-63; en af de bedste kendere af Den Tyske Forbundsrepubliks politiske system og tillige en engageret debattør. I 1953 var han medstifter af Vierteljahreshefte für Zeitgeschichte. Kort efter Eschenburgs død udsendtes hans erindringer, Letzten Endes meine ich doch (1999).