The Wooster Group, amerikansk teatergruppe med hjemsted i New York, grdl. 1980 og udsprunget af Richard Schechners performancegruppe.

The Wooster Groups forestillinger står i gæld til teateravantgardens eksperimenter i 1960'erne. Der anvendes gerne alment kulturgods, fx stykker af T.S. Eliot, Eugene O'Neill eller Anton Tjekhov, der dissekeres for at blive genkomponeret i en verden af videoskærme, manipulerede billeder og musik- og lydbånd.

Gruppen har turneret i Europa og påvirket det eksperimenterende teater hér.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig