The Pretenders, amerikansk rockgruppe, centreret omkring sangeren, guitaristen og sangskriveren Chrissie Hynde (f. 1951). Gruppen, hvis særpræg var Hyndes suggestive sang og det tætte samspil omkring slagkraftige guitarriffs, pladedebuterede 1980 med albummet Pretenders og fik op gennem 1980'erne flere hits som fx Thin Line Between Love And Hate (1984), Don't Get Me Wrong (1986) og Never Do That (1990). Gruppen fik et comeback i 1994 med albummet Last Of The Independents.