Théâtre de l'Œuvre, teater i Paris, grundlagt 1893 af skuespilleren og instruktøren A.-M. Lugné-Poë som efterfølger for symbolisten Paul Forts Théâtre d'art.

Teatrets repertoire prægedes oprindelig af symbolismen, siden også af bl.a. Strindberg, Ibsen, d'Annunzio, Marinetti og Kaiser.

1896 vakte uropførelsen af Alfred Jarrys grovkornede og obskøne Ubu roi eklatant skandale. Lugné-Poë trak sig tilbage fra den direkte ledelse 1929.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig