Temple, område i det centrale London omkring Fleet Street og Strand. Navnet kendes fra 1293, hvor byporten Temple Bar markerede grænsen mellem City og Westminster. Navnet er knyttet til Temple Church (Tempelherrernes runde ordenskirke) fra 1100-t. Området er ombygget og renoveret gentagne gange, og dets brogede historie afspejler den bygningsmæssige mangfoldighed.