Faktaboks

Stratis Myrivilis

Efstratios Stamatopoulos

Født
1892
Død
1969

Stratis Myrivilis (pseudonym) var en græsk forfatter. Hans deltagelse i Balkankrigene, 1. Verdenskrig og den mislykkede græske invasion i Lilleasien (1919-1922) er baggrunden for flere prosaværker, hvis fælles referencepunkt er fødeøen, Lesbos: den barsk realistiske skyttegravsroman Livet i graven (1924), Lærerinden med de gyldne øjne (1933) om den hjemvendte soldat og Madonna med fiskehalen (1949, da. 1958) om en gruppe lilleasiatiske flygtninges skæbne.

Stærkt i forfatterskabet står også beskrivelsen af individets ulige kamp for livsudfoldelse i den korte roman Vasilis Arvanitis (1943, da. 1965).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig