Stora Essingen, opr. Äsingen, ø i Mälaren, 0,6 km2, der s.m. Lilla Essingen udgør fuldt udbyggede byområder i Stockholm. I 1870'erne begyndte man her at opføre arbejderboliger og sommerhuse for Stockholms indbyggere; i 1928 indviedes Stora Essingebroen. Essingeleden er en motorvejsforbindelse uden om Stockholms bymidte. I 2000 åbnedes sporvognstrafik på Tvärbanan.