Stockton-on-Tees

Artikelstart

Stockton-on-Tees, by i NØ-England ved floden Tees ca. 50 km syd for Newcastle-upon-Tyne; 82.700 indb. (2011). Byen er sammenvokset med Middelsbrough, Redcar og Hartlepool i byområdet Teesside. I 1825 åbnedes Stockton-Darlington-banen, og med en beliggenhed tæt på forekomster af jernmalm blev Stockton et center for stålindustri med fremstilling af bl.a. jernbaneskinner og kanonkugler.

I sidste halvdel af 1900-t. blev stålindustrien rykket mod øst og afløst af kemisk industri, men generelt oplevede området en voldsom økonomisk tilbagegang med stor arbejdsløshed, der endnu er det dobbelte af landsgennemsnittet. Etableringen i 1987 af en økonomisk frizone i området samt åbningen i 1992 af Stockton University College som en afdeling af University of Durham har været blandt initiativerne for at standse nedgangen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig