Spektrum, dansk bogforlag for kultur- og faglitteratur, grdl. 1990 som et aktieselskab ejet af Gyldendal og med Werner Svendsen (1930-2018) som direktør, i 2000 efterfulgt af Ole Knudsen (f. 1959). I 1993 blev det sammensluttet med det ligeledes Gyldendalejede forlag Forum. Udgivelsesprogrammet omfatter historie og kulturhistorie, psykologi, religion samt biografier og erindringer.