Southend-on-Sea, engelsk by og populært badested i EssexThemsens nordlige bred, 64 km øst for London; 175.500 indb. (2011). Byen har hvert år millioner af besøgende til strande, lystbådehavn og forlystelsesparker. Den 2,16 km lange forlystelsesmole (pier), The Southend Pier, er verdens længste. Stedet har været populært siden begyndelsen af 1800-t., da kongefamilien ofte opholdt sig i byen. Der er jernbanelinje til London, hvortil mange pendler, samt elektronik- og medicinalindustri. Tæt ved byen ligger Southend Airport.