Sophie Alberti, 19.9.1846-17.6.1947, dansk kvindesagsforkæmper. Fra 1874 medlem af Kvindelig Læseforening (1872-1962), hvis formål var at sikre lærerinder, studenter og kvindelige læsere i almindelighed adgang til et velforsynet bibliotek.
I årene 1891-1929, hvor Sophie Alberti var formand for læseforeningen, voksede biblioteket til 74.000 bind på verdenssprogene, og foreningen blev en af Nordens største kvindeforeninger med ren kvindelig ledelse.
I 1910 realiserede Sophie Alberti sin store plan om at skaffe foreningen sit eget hus; bygningen Gl. Mønt 1 i København, der foruden bibliotek med læseværelse også rummede kvinderestaurant og -hotel, blev et vigtigt kulturcenter.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.