Sodoma og Gomorra

Sodoma og Gomorra, i Bibelen byer i et frugtbart område ved Det Døde Hav, der blev ødelagt af Gud på grund af indbyggernes ondskab, ugudelighed og usædelighed.

I 1.Mos., kap. 18-19 spiller kun Sodoma en rolle. Abrahams nevø Lot tager som den eneste i byen gæstfrit imod to besøgende engle og reddes ud med familie. Trods Guds forbud vender Lots hustru sig om, ser ødelæggelsen ved en regn af ild og svovl og forvandles til en saltstøtte.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig