Sobibór, tysk udryddelseslejr i det østlige Polen. Sobibór eksisterede marts 1942-oktober 1943. Fra maj 1942 til juli 1943 blev mindst 150.000 jøder fra Østrig, Polen og andre besatte lande slået ihjel med kulilte i lejrens fem gaskamre. Ofrene blev begravet i massegrave, men senere gravet op og brændt for at slette sporene (se også Aktion 1005). Den sidste tid fungerede Sobibór som almindelig koncentrationslejr. Lejren blev nedlagt efter en opstand 14.10.1943, hvor et antal fanger undslap, og beplantet med træer og buske i et forsøg på at skjule sporene.

Arkæologiske forundersøgelse af dele af det tidligere lejrareal har både vist spor af bygningsrester og efterladenskaber i form af ofrenes personlige ejendele som hårbøjler, tandbørster m.v.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig