Skotland (Musik), Den skotske musik har især været præget af to strømninger: Kunstmusikken har søgt mod europæisk stil, mens folkemusikken har tilstræbt en lokal egenart.

Kirkemusikken var i middelalderen påvirket af bl.a. romersk ritus, indtil presbyterianismen fik sit gennembrud i begyndelsen af 1600-t. Kunstmusikken, som især dyrkedes ved hofferne, fulgte i 1700- og 1800-t. kontinentets stilretninger. I slutningen af 1800-t. stræbte komponisterne efter en national udtryksform, hvori folkemusikken havde stor betydning, og i 1900-t. dyrkede komponister som Thea Musgrave serialisme og aleatorik.

Pga. den sproglige tvedeling har Skotland to traditioner, gælisk og skotsk, og melodier med tekster på begge sprog er sjældne. Den mundtligt overleverede tradition er kendetegnet ved, at komponisternes navne for en stor dels vedkommende er kendt (fx Mary Macleod, f. ca. 1615). Melodierne benytter skalaer med fem eller seks toner (se pentatonik), og især dansemusikken består af korte fraser baseret på to treklange med en tones afstand. Dette træk præger især melodier for højlands-sækkepiben, men findes også i andre typer melodier fra de områder, hvor instrumentet havde udbredelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig